Vinaktivitet

Har du haft lyst til at holde din egen vinsmagning, men ikke vidst hvordan? 

Her får du 6 gode fif til, hvordan du let kan gøre det. Det behøver nemlig hverken være svært eller særlig dyrt.

Del disse fif med dine venner, så de også kan prøve det 

Vin handler først og fremmest om nydelse og gode oplevelser.

Men netop derfor kan en vinsmagning fremhæve og højne oplevelsen, når du drikker vin.

Dine sanser bliver simpelthen mere skærpede, hvis du øver dig bare en lille smule.

Bliv vinsmager

Alle kan smage vin – også selvom du ikke er trænet, eller for den sags skyld har de rigtige ord at sætte på dine oplevelser. Men øvelse gør mester, og man kan sagtens træne sig op til at blive bedre. Selvom der nok er forskel på, hvordan professionelle smager, når de står foran mange hundrede vine og din egen private vinsmagning, er der stadig en række basale elementer eller principper, man kan følge.

1. Hvilke vine skal jeg vælge til en privat vinsmagning?

Tja, det kommer helt an på jer der skal smage, og budgettet selvfølgelig. Vil I lære mere om vinene fra et bestemt land, altså spændvidden og måske forskellen på de forskellige områder?

Vil I lære mere indgående om en enkelt drue og smage den fra forskellige lande?

Skal fokus være på dessertvin, hvor I prøver en række søde vine?

Spørg endelig Megavin´s kyndige medarbejdere, hvis du savner rådgivning eller mangler gode idéer.

 

2. Gode vinglas

Sørg for at have gode glas til smagningen. I kan sagtens nøjes med ét glas, hvis I skyller efter med vand mellem de kraftigere vine. Hvis vine skal smages op mod hinanden (fx pinot noir fra forskellige lande), skal der flere glas til. Dine glas må gerne bøje en smule ind foroven, lidt ligesom en tulipan. På den måde fanger du bedre vinens duft og du kan også lettere svinge vinen rundt i glasset. Skænk ikke mere op end omkring en tredjedel.

 

3. Glem parfumen

Noget af det vigtigste, når du smager vin, er at undgå forstyrrende dufte, der kan maskere vinen. Undgå at tage parfume på, og undgå også stærke dufte fra mad, så de fine nuancer i vinen ikke forsvinder.

 

4. Mad til vinen?

Nogle vine er ubetinget bedst som madvine på grund af deres høje syre- eller tanninindhold (kaldes også garvesyre, og er den følelse du får, når vinen tørrer munden ud). Men hvis formålet mere er at blive klogere på vinen og stilen er det bedste faktisk at smage vinene uden noget til. Godt hvedebrød derimod er en udmærket ledsager til at ”rense” munden imellem vinene og give maven lidt at stå imod med.

 

5. Skal vinen synkes?

Det har ingen indvirkning på selve smagen af vinen om den spyttes eller ej. Det har den derimod på smageren. Efter X glas vin (det kommer meget an på smageren og omstændighederne) begynder vores sanser at svækkes og vi får ikke samme nuancerede oplevelse ud af hver vin. Men der er forskel på, hvilken situation man befinder sig i. Står I overfor en kæmpe vinsmagning, er det en rigtig god idé at spytte ud, mens hvis I sidder til en hyggesmagning derhjemme med blot et par vine, kan I roligt synke.

 

6. Behøver man gurgle eller slubre vin?

Det ser måske mærkeligt ud, nogle ville endda sige uhøfligt, men det er skam hverken show eller dårlige manerer. Grunden til at man gurgler og slubrer vinen, er for at få mere luft ind i munden og svælget – det frigiver aromastofferne lettere og hurtigere, så man oplever at vinen smager og dufter af mere.

 

Skriv eller ring til Megavin og få endnu mere inspiration.

Mail@megavinlagersalg.dk eller telefon: 2040 7067

Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?