Puntacana Club Tesoro XO - Luksus rom i gavekasse

På lager
SKU
Puntacana Club Tesoro XO - - Luksus rom i gavekasse
levering 1-3-dage
345,00DKK
  • 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
  • 14 dages fuld returret
Beskrivelse

"En hysterisk god rom – og speciel til prisen…" citat Mads "Romhatten" Heitmann, medforfatter til Rombogen fra Politikens Forlag.

Denne rom har en duft af eg, sukkerrør og karamel. Smagen åbner op med en umiddelbar sødme, der bliver efterfulgt af en tydelig smag af malt og eg i perfekt balance med de mere traditionelle romaromaer som karamel og tobak. 

Oliver & Oliver har kaldt denne rom for Tesoro, som direkte oversat betyder, skat. Og det er da også en speciel rom som helt sikkert skal nydes rent.

Denne dybmørke rom er en blanding af unge og ældre destillater, som er blandet med en moder-rom (som har en gennemsnitlig lagringsalder på 25 år) og forskellige Solera-lagrede rom. Denne fusion af forskellige rom er nøje udvalgt og blandet af Oliver & Oliver blendere, hvorefter romblendet færdiglagres 12-20 år på amerikanske egetræsfade efter Solera-metoden. Denne meget specielle rom har efterfølgende afsluttet sin lagring på single malt whiskyfade fra den skotske whiskyproducent Tomatin.


Af Mads "Romhatten" Heitmann:

Duft
Denne rom har en indbydende duft af toffee, ligesom dens ”lillebror” Puntacana Esplendido V.S. Hvor Esplendido’en hovedsageligt byder på toffee giver denne rom lige lidt ekstra til næsen. Forskellen i duften er ikke kæmpestor, men alligevel er her en ret skelsættende ændring i de to produkter. Puntacana Tesoro X.O tilbyder noget egetræ og noget ”kant” som er svært at forklare. En knivspids malt…

Smag
Smagen er til gengæld noget helt andet. Her træder smagen af malt betydeligt mere igennem. Den breder sig langt mere i munden og er klart en mere kompleks oplevelse, samtidig med at eftersmagen er særdeles længere. Vi har både det helt søde og lækre, som en hver rom med respekt for sig selv bør have. Heldigvis får det søde i rommen modspil af whisky-noter. Den er ikke helt så let drikkelig som Puntacana Esplendido V.S, men det gør mig ikke noget – i bund og grund har den lige præcis dét som jeg savnede ved netop Esplendido’en.

Bedømmelse
I denne flaske finder man i princippet den samme rom som i Puntacana Esplendido V.S. Forskellen skal dog findes i slutfasen, hvor rommen afslutter sin lagring på single malt whiskyfade fra den skotske whiskyproducent Tomatin. Denne lille, men meget klædelige, krølle på halen kender vi også fra Opthimus Ron Dominicano 25 Malt Whisky. Puntacana Tesoro X.O har dog ikke, som Opthimus’en fået en 2 års whisky-finish, men kun 4 måneder. Nu tænker du måske; ”4 måneder - hvor meget smag kan det nå at give?” Faktisk ret meget smag. Som den originale Esplendido-rom, hvis man kan tillade sig at kalde den det, åbner denne også op for en stor sødme. Hvor Esplendido’en herefter stopper har denne Puntacana Tesoro X.O et gear til.. For ca. 30 kr. mere får man altså en rom der vil LIDT mere end bare sukkersødme og det kan jeg godt lide. En hysterisk god rom – og speciel til prisen…

Anmeldelser

  • Romhatten: En hysterisk god rom...

Info

Type Spiritus
Land Den Dominikanske Republik
Alkohol 38,0%
Størrelse 70 cl.
Leveres i Gaveæske med 1 flaske
Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?