Uimodståelige bobler

Langt de fleste af os, kan godt lide den friske fornemmelse af perlende bobler fra mousserende vine, som Crémant, Champagne, Cava og Spumante. Men har du styr på hvorfor de hedder som de gør?


Champagne

 

Vi må hellere starte med Champagnen, da det er den fleste kender -eller er det? Vi har nemlig en tendens til fejlagtigt at bruge ordet champagne om alle mousserende vine.

 

Champagnen kommer fra området Champagne i Frankrig, og det er kun mousserende vine fra netop dette område der må kaldes Champagne.

 

Ingen anden drik er som Champagne associeret med fest og farver. Men på mange måder er det ikke altid en fest at lave Champagne. Der er så køligt i Champagne, at det ville være meget vanskeligt at modne druer til almindelig bordvin ordentligt, og frost kan være et stort problem om foråret. Druerne passer til gengæld glimrende til mousserende vin, hvor man gerne vil have en relativt syrerige druer uden for meget sukker. Til produktion af Champagne bruger man Chardonnay og Pinot Noir, kendt fra Bourgogne, men også arbejdshesten Pinot Meunier, som måske ikke er den bedste drue, men den mest stabile og letteste at arbejde med.

Alle druer høstes i hånden og bringes hurtigt til presning i små huse, der ligger overalt i Champagne. Dette sikrer den friskeste og bedste most. Herefter foregår den alkoholiske gæring på temperaturstyrede ståltanke inden man blander den gærede most med reservevin, som er vin fra tidligere årgange.

Denne blanding sikrer, at man kan bevarer husets stil relativt stabilt henover årene, med de udsving, der ellers kunne være med vejret.

Herefter kommer den vigtige andengæring på flaske. Blendet tilsættes liqueur de tirage, som er blanding af gær, sukker og vin, og andengæringen går i gang. Den giver et bundfald, som ”skydes af” efter en længere periode, og man tilsætter så liqueur d’expedition, som er vin og sukker. Her afgøres sødmegraden af Champagen og det kaldes også dosage. Herefter lagrer champagnen igen på flaske indtil den frigives.

champagne prop 

Champagne prop skydes af

 


Crémant

 

Crémant er betegnelsen for al anden mousserende vin fra Frankrig end Champagnen.

 

Fremstillingsmetoden er identisk på de to, og det kan også være svært at smage forskel når det lykkes at finde en rigtig god crémant, der ofte kommer fra Bourgogne.

Crémant er ofte også lavet på de samme druesorter, men det til trods konkurrerer de dog reelt kun med champagnerne af basiskvaliteten. Special cuvéer og årgangschampagner ligger stadig kvalitetsmæssigt langt foran crémant, men så også koster det mangedobbelte.

 

bobler paa koel

Bobler på køl

 

 

Cava

 

Cava er betegnelsen for de mousserende vine fra Spanien, der er produceret efter samme fremgangsmåde som Champagnen.

De fleste produceres i Catalonien.

 

De 3 store Cava druer er

  • Xarel-lo, der giver vægt og fylde
  • Parellada, der giver creme
  • Macabeo, der giver syre og friskhed

 

I den ”røde” Cava, er det druerne Trepat eller Pinor Noir, der giver den meget toneangivende frugtsmag. Når flaskerne er blevet tæt forseglet efter 2.gæring, opbevares de i en kølig kælder (heraf navnet cava - som betyder kælder under jorden). Det er vedtaget ved lov, at disse flasker skal ligge min. 9 måneder. De bedre og mere eksklusive Cava’er, ligger mellem 18 og 48 måneder.

 

Cava´en har forskellige sødme/-tørhedsgrader alt efter indholdet af sukker. Brut betyder tør og seco er den lidt sødere. Semi seco er et nummer sødere endnu, men ingen af dem er decideret søde.

 

 

Spumante

 

Den italienske betegnelse for mousserende vin er overordnet set Spumante. Men de italienske bobler har også navne som: Moscato d’Asti, lambrusco og prosecco, men der er stor forskel på de forskellige vine (og der er faktisk mange andre end disse).

 

Betegnelsen spumante betyder, at boblerne bliver ved med at være i glasset. Hvis boblerne fiser ud efter man har skænket, så er vinen frizzante, hvilket vi kender som perlende. Spumante laves i hele Italien. Den kan laves på en hvilken som helst drue, der er velegnet til formålet og er dermed ikke forbeholdt bobler fra et særligt område.

 

flasker paa hovedet gaering

Anden gæring hvor flaskerne står på hovedet og håndvendes dagligt

 

Prosecco er en form for spumante, der laves i regionen Veneto på hovedsageligt én særlig drue. Drue hed indtil for nylig også prosecco, men nu har man besluttet at kalde denne drue for glera. Det har man gjort for, at gøre det nemmere at skelne mellem druen og DOCG-området Prosecco.

Moscato d’Asti er en tredje form for spumante. Den stammer fra Piemonte og er som oftest sød. Den bruges oftest til desserter eller velkomstdrink. Den laves på moscato-druen, og indeholder som oftest kun 6-7 % alkohol.

Lambrusco er en vin og en drue, der stammer fra Lombardiet og Emilia-Romagna. Den er som regel lyserød, og smager af sommer og sol, hvis du har fundet en god af slagsen.

 

Find de festlige bobler her

 

God fornøjelse – bobler kan drikkes hele året  :)

 

Lars & hele Megavin-holdet

Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?