Burmester Colheita 1967

Her har vi at gøre med noget helt specielt! Direkte fra de gamle kældre hos Burmester får du her en del af Burmesters egen skattekiste – nemlig en Colheita fra 1967. Den er frisktappet her i 2021, hvilket vil sige den har lagret hele 54 år! WOW. Alle druer er håndplukket på det optimale tidspunkt og herefter knuses og presses druerne og en omhyggelig macerering foregår for at trække farve, tanniner og aromaer indtil den rigtige sødme opnås.

 Burmester er i dag et af de ældste portvinshuse og har en lang og flot historie bag sig. Historien tager sin spæde begyndelse i London tilbage i 1730 hvor Henry Burmester og John Nash starter en korn-virksomhed under navnet ”Burmester & Nash”. Dette venskab og partnerskab danner forhistorien for det Burmester vi kender i dag. I 1750 begynder de at eksportere portvin fra Vila Nova de Gaia til Europa og England. Da Johann Willhelm Burmester, en direkte efterkommer af Henry Burmester, overtog styringen i 1834, begyndte der for alvor at komme skub i sagerne. Burmetster ejer nogle af de bedste vinmarker I Douro dalen, og med en kapacitet på hele 3.000.000 liter portvin i kældrerne er der basis for lang tids lagring og flere forskellige typer af portvin. Burmester har altid stået for kvalitet og traditionel portvinsfremstilling og er den dag i dag især kendte for deres fantastiske Tawny, både Colheita og Tawny med aldersbetegnelse – 10,20,30 eller 40 år. De gamle Tawnies er sammen med Colheitaerne Burmesters visitkort. I 2005 blev Burmester solgt til Sogevinus Fine Wines, som udover Burmester også tæller Calem, Barros, Velhotes og Kopke. Burmester er toppen af kvalitetsskalaen hos Sogevinus og med købet af Burmester er de nu markedsledere på Tawny typerne! Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Douro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet. Portugal var i rigtig mange år ensbetydende med Portvin. Allerede i 1756 oprettede man et beskyttet geografisk område langs Douro floden, og det blev dermed det kun 3. demarkerede område i verden efter Chianti (1716) og Tokaj i Ungarn (1730) hvorfra alt portvin skulle komme. Men Portugal er mere end Portvin. Den grønne, perlende Vinho Verde, og den kraftige, krydrede Dão rødvin havde sin storhedstid i 1980erne men nu blæser der også nye vinde fra Portugal. Mange af Portvinsproducenterne investerer både tid, ressourcer og prestige i at lave tørre både hvid- og rødvine – ofte af en glimrende kvalitet. Inspireret af områder som Ribera del Duero i Spanien mod øst – også langs Douro området, er der en stor entusiasme omkring og et stort kvalitetsløft i rød, tør vin, som det bliver interessant at følge. Douro dalen blev oprettet allerede i 1756 som et beskyttet geografisk område langs Douro floden, og det blev dermed det kun 3. demarkerede område i verden efter Chianti (1716) og Tokaj i Ungarn (1730) hvorfra alt portvin skulle komme. Man opdeler Douro i tre underregioner, Baixo Corgo med 14.000 hektar, Cima Corgo, der er den største underregion med 19.000 hektar og endelig Douro Superior, der er den varmeste , tørreste og mindste region med 8.700 hektar op mod den spanske grænse. Portvin blev kæmpe stort efter Methuen traktaten fra 1703, der var en handelsaftale mellem Portugal og England, der skabte et regulært boom i produktion og eksport af portvin. Mange englændere startede portvinshuse op, og mange af familierne er stadig bosiddende i Portugal. De første tørre vine kom i 1950erne, men det er først siden 90erne at der er kommet mange spændende rødvine fra Douro, og det bliver interessant hvor langt denne udvikling kommer til at gå. Når druerne i sensommeren/ september er modne, bliver de plukket – overvejende pr. håndkraft, da de terrasse -anlagte og ofte smalle marker ikke kan høstes med høstmaskiner! Druernes bringes til gæringskældrene, hvor de vejes og afstilkes, inden de hældes på tanke for at macererer (udblødning) på næsten lukkede tanke og hvor gæringen kan sættes i gang, samtidig med at man kan holde mostens ”faste dele”( skaller og kerner) dækket af den gærende most og derved få mest mulig ud af druerne. Når man har nået en alkohol på ca. 8 %, stopper gæringen ved, at tilsætte klar vinsprit (77% Aguadente) op til vinen indeholder ca. 19-20% alkohol, hvorved vinen ændres fra VIN til / PORTVIN og lagringen på store træfade kan begynde – alt rød portvin skal lagre 2 år på træfade og herefter afgøres det hvilken portvinstype man ønsker. For hvid portvin kan man nøjes med 18 mdr. Når den obligatoriske fadlagring er færdig, vælger hvert portvinshus hvilke typer port, de ønsker at fremstille: De billigere portvine, som ikke kræver yderligere fad eller flaske lagring eller de dyrere port typer, som hver især skal lagres i længere perioder på fad/flaske eller begge dele, men fælles for alle portvinstyper, så skal de registreres og godkendes af det statslige organ: IVP = Instituto do Vinho do Oporto.