
Viña SOLORCA BARRICA - D.O. Ribera del Duero
- Køb 1 for 149,95 DKK pr. styk.

104,95 DKK pr. stk. i mixkasse
Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
SOLORCA BARRICA 2022 er en fremragende rødvin fra det anerkendte vinhus Bodegas Solorca i Ribera del Duero, vindistriktet som er blevet danskernes favorit vinområde i Spanien.
SOLORCA BARRICA har en suveræn pris/kvalitet relation og supplerer virkelig fint vinhusets topvin som vi i Megavin har stor succes med: GRAN SOLORCA RESERVA. Begge vine repræsenterer på flot vis de klassiske og velsmagende rødvine fra kultområdet Ribera del Duero.
Denne vin er udelukkende baseret på Tempranillo druer fra vinhusets bedste parceller i vinmarkerne, der ligger midt i The Golden Mile og kun få hundrede meter fra Peter Sissecks vinmarker, hvor druerne til den berømte vin Pingus bliver håndhøstet.
Druerne til SOLORCA BARRICA bliver også håndhøstet og introduceres i vinhusets installationer takket være den nyeste teknologi, som skåner druerne optimalt. Selve vinificeringen kan således påbegynde under de allerbedste betingelser for en kvalitetsvin. Den alkoholiske gæring foregår i stålfri tanke og den malolaktiske delvist i egefade og delvist i tanke. Når denne proces er afsluttet, hviler vinen i mindst 9 måneder i hhv franske og amerikanske barriques egefade af 225 liter. Endelig tappes vinen på flaske, hvorpå den igen lagres i vinhusets kælder i flere måneder for at afrunde smagen og opnå de eftertragtede bløde tanniner. Når ønologen beslutter at tiden er kommet, så frigøres vinen efterfølgende til de internationale markeder.
SOLORCA BARRICA 2022 er en saftig og fyldig rødvin som alle fans af Ribera del Duero vine vil kunne lide. Den intense smag er af mørk moden frugt. Vinen er krydret og har noter af toast og vanilje takket være de 9 måneders fadlagring. De 15% alkohol er flot integreret med frugt og fadlagringen. På trods af sin unge alder, så er vinen dejlig harmonisk og har en fin struktur og lang intens finish. En fremragende vin, der vil udvikle sig yderligere i flere år.
Dobbelt GULD + 93 Point Gilbert & Gaillard
Rich, dark colour with violet tints. Pleasant nose of black fruit. Same fruity attack, relayed by a very noble woody dimension as it develops. Aromas broaden with hints of liquorice, precious woods and leather. A remarkable wine.
5/5 Vinavisen
De ni måneder på fad giver sig til kende med noter af eg, vanilje og chokolade i duften i den ellers bærrige duft. Smagen er fyldig og ualmindelig lækker. Med sin intense, bløde frugt, komplekse krydrede noter, rygrad, fine syre og lille tanninbid er dette en typisk og glimrende Ribera-rødvin.
Vinbladet 90 Point
Koncentreret duft med mørke kirsebær, viol og nuancer fra fad. Fyldig smag, moden tannin og mørk frugtagtig eftersmag hvor fadet fornemmes. En vin, der med sin kraft og frugt vil tiltrække mange.
Flaskehalsen 5 Stjerner + 93 Point
”Tag ikke fejl. Jeg elsker klassisk og robust Ribera del Duero. Men der er dælme også noget forfriskende ved de mere moderne måder at håndtere Tempranillo-druerne på. Og det gør Solorca fremragende i denne vin, der har fået 9 måneders fad. Dels er det en begrænset fadlagring – og dels er den sket på en blanding af franske og amerikanske fade. De er balanceret så godt, at der både kommer den krydrede kant fra den franske vintradition og den mere bløde og cremede amerikanske stil. Ingen af delene tager overhånd - i stedet hjælper de begge med at løfte den frugtige og bløde stil til et imponerende flot niveau. Især når tilbudsprisen tages i betragtning - så er det altså svært at finde en Ribera del Duero i den let tilgængelige stil, der kan hamle op med det her. ”
Anmeldelser
- Dobbelt GULD + 93 Point Gilbert & Gaillard
- 5/5 Vinavisen
- Vinbladet
- Flaskehalsen 5 Stjerner +
Info
Type | Rødvin |
---|---|
Årgang | 2022 |
Land | Spanien |
Region | Ribera del Duero |
Drue | Tempranillo |
Alkohol | 15,0% |
Fadlagring | 9 mdr. |
Størrelse | Helflaske 75 cl. |
Vinens karakter | Tør |
Leveres i | Kasse med 6 stk. |