The 1928 Block Shiraz

På lager
SKU
The 1928 Block Shiraz
Bestil inden kl. 14:00 og vi sender i dag (Man-Fre).
Normalpris 299,95 DKK 149,95 DKK Ved 6 stk.
  • Køb 1 for 299,95 DKK pr. styk.
/6
154,95 DKK pr. stk. i mixkasse

Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.

  • 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
  • 14 dages fuld returret
Beskrivelse

Dyb rubinrød i glasset med lilla nuancer. Duften er intens med noter af solmodne bær og tørrede krydderier. Smagen er elegant og byder på saftige noter af solbær og brombær, med underliggende noter af sort peber, lakrids og bløde vaniljenoter fra fad. Modne tanniner bidrager til en fløjlsblød struktur, der strækker sig ud i en lang eftersmag. 2018 The 1928 Block Shiraz er en vin, der fortjener at blive nydt i godt selskab. Den er velegnet til rødt kød, lam og kraftige oste. Den kan også nydes for sig selv og vil udvikle sig yderligere med lagring i flasken.

Om producenten
Siden starten har australske R.L. Buller & Son udviklet sig fra at være – man kan næsten fristes til at sige – ordinær producent af hedvin og bordvin til i dag næsten at have kultagtig status indenfor hedvine. Buller har specialiseret sig i en unik hedvinstype, lavet efter det gamle spanske solerasystem til sherry. De færdige vine er oftest minimum 10 år i gennemsnit, mens specialiteter som Calliope nærmer sig et gennemsnit på 50 år. Og resultaterne er enestående – mange har forsøgt at gøre Buller kunsten efter, både i Australien og i resten af verden, men indtil videre uden den store succes. For – som Robert Parker skriver i The Wine Advocate: "Man skal smage dem, før man tror det!!"

Buller Wines så dagens lys i Rutherglen i det nordøstlige Victoria i 1921 af Reginald Langdon Buller. Fra en ydmyg begyndelse for omkring 100 år siden spænder Buller Wines i dag over flere vinregioner, herunder Rutherglen, King Valley, Swan Hill og Heathcote. Visionen har hele tiden været at skabe en vingård i verdensklasse, der udtrykker regionens unikke terroir. Og sådan er det blevet.

Den 22 hektar store Buller Wines Estate Vineyard blev plantet af Reginald Langdon Buller i begyndelsen af ​​1920'erne. Og den dag i dag producerer over halvdelen af de oprindelige vinstokke stadig intenst koncentrerede druer med lavt udbytte. Rutherglen er internationalt anerkendt som en af ​​de fremtrædende regioner for hedvin i hele verden.

94 point Mad & Monopolet

"ALT FUNGERER VED DENNE VIN"
Så kan du godt spænde sikkerhedsselen og gøre dig klar til en fuldmoden og stor vinoplevelse - Shiraz fra Victoria med masser af powerfrugt, frugtsødme og en sublim syre - kort sagt - alt fungerer ved denne vin. Skøn duft af brombær, solbær, mørk chokolade, peber og vanilje. Det er old school Shiraz, når det er bedst. 

94 point WineWherEver

"MEGET VELSKABT OG UDTRYKSFULD"
En Shiraz bulderbasse. Stor og fyldig med moden frugt, krydderier, fad, grønne urter og oliven. Til hele herligheden får den selskab af en kraftfuld syre, der holder hånden under alle de ekspressive udtryk, og skaber en saftig og levende afslutning, hvor alt er i balance. Meget velskabt og udtryksfuld.

93 point Vinministeriet

"VIRKELIG FLOT OG VELKOMPONERET SHIRAZ"
Denne 2018 “The 1928 Block Shiraz” er fra australske Buller Wines, lavet på Shiraz druer fra deres oldgamle Calliope-vinmark, der ligger lige ved deres hovedbygning. Vinen åbner til kraftige noter af mørk frugt som brombær, sorte kirsebær, chokolade, peber, krydderurter samt eg og vanilje. Virkelig mørk og intens i duften. I smagen finder man stor saft og kraft, frugtsødme og noter af modne sorte kirsebær, mørk chokolade, peber, eg og vanilje. Derudover har den bløde og runde tanniner. En vin, hvor man får det, man forventer af en klassisk australsk Shiraz, men den har en flot balance og bliver ikke tung, opulent og alkoholisk. En virkelig flot og velkomponeret Shiraz, som vil imponere bredt. Perfekt til store grillede bøffer.

5/6 DinVinGuide "UGENS GODT KØB"

Fyldig kølig stil Shiraz med masser af sorte bær, peber, animalske noter og toast. Flot balanceret og en meget klassisk Aussie Shiraz med en lang afslutning. 

93 point Halliday Wine Companion

Anmeldelser

  • Mad & Monopolet 94 point
  • WineWherEver 94 point
  • Vinministeriet 93 point
  • Halliday Wine Companion 93 point
  • 5/6 DinVinGuide - UGENS GODT KØB
  • Vivino 4,4/5

Info

Type Rødvin
Årgang 2018
Land Australien
Region Victoria
Drue Shiraz
Alkohol 14,0%
Størrelse Helflaske 75 cl.
Vinens karakter Tør
Leveres i Kasse med 6 stk.
Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?