
Tenuta Di Campomaggio Chianti Classico DOCG Riserva "Santa Teresa"
- Køb 1 for 319,00 DKK pr. styk.

224,00 DKK pr. stk. i mixkasse
Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
Intens, struktureret og vedvarende
Intens og dyb rubinrød farve. En herlig duft af vilde bær og mint med hints af blomster som roser iblandet krydrede noter af nelliker. Fyldig og intens smag med flot udtryk. De unge og liflige tanniner er velstrukturerede og godt integrerede. Vinens friskhed kommer fra syren og gør smagen elegant og vedvarende. Serveringstemperatur: 16-18°C.
Fremstilling
100% Sangiovese. Lavet udelukkende på Sangiovese der er høstet fra ca. 20 år gamle vinstokke, som har stået i jord indeholdende kalk, ler og med en god portion sten. Vinen gærer i 50hl egetræstønder. Ca. 2/3 af vinen hældes på store egetræsfade og den resterende mængde hældes på barriques på 225 liter og tonneau på 900 liter, hvor vinen lagrer i 12-18 måneder. Den endelige blanding lagrer på flaske i tre til seks måneder, inden vinen frigives til salg.
Om Producenten
Campomaggio så dagens lys i starten af 1700-tallet med opførelsen af et overdådigt gods. Det lå omringet af skov og vinmarker så langt som øjet kunne se og i perfekt harmoni mellem menneske og natur, landbrug og respekt for området. I det tyvende århundrede købte familien Sedelmayer ejendommen og formaliserede den allerede eksisterende vinproduktion med skabelsen af de første Tenuta di Campomaggio-etiketter. I 1990 købte Castellani S.p.A. ejendommen, som i dag ledes af Cecilia og Tommaso Castellani.
De historiske vinmarker, som udgjorde mere end 25 ha, er alle siden 1990 løbende blevet opfrisket, og det totale vinmarksareal udgør i dag 32 ha. Vinmarkerne ligger i en højde på mellem 280 og 480 meter over havets overflade.