
Ranch 32 Cabernet Sauvignon San Lucas & Hames Valley
- Køb 1 for 179,95 DKK pr. styk.

134,95 DKK pr. stk. i mixkasse
Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
Denne vin er storebror til den almindelig Ranch 32 og er et step op i kvalitet. Cabernet Sauvignon druerne til denne vin kommer fra de 2 AVA områder, San Lucas og Hames Valley i den sydlige del af Monterey County, i Californien. En AVA er en appellation, ligesom i Frankrig hvor en appellation står for at der er bestemte krav til hvordan vinen laves og bestemte kvalitetskrav der skal opfyldes. Den sydlige del af Monterey området er lidt varmere end resten af Monterey hvilket gavner Cabernet Sauvignon som har brug for massere af sol og varme for at opnå balance og modenhed. Når druerne ankommer til vineriet foretages der en grundig sortering, så kun de bedste druer bliver brugt og der dyrkes efter bæredygtige principper. Vinen modnes på en kombination af franske og amerikanske egetræsfade. Resultatet er vin med dyb mørk lilla farve, og som har en kraftig smag med typiske Cabernet-sauvignon noter af solbær, krydderier og moccha.
Houlberg Vin 92 Point
"Denne 2016 Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra San Lucas samt Hames Valley i den sydlige del af Monterey County, helt præcis 44% fra San Lucas og 56% fra Hames. Druerne er efter høsten først afstilket, knust og så gæret i åbne gæringskar af rustfrie stål over 10 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på franske og amerikanske fade. Duftmæssigt er det også meget amerikansk ... den er fadtung med lækre fede noter af chokolade, fyldte praliner, kaffelikør, masser af solbær, blomemarmelade, kanel, vanilje og sød, finsk lakrids. Det er yderst tiltrækkende med sødme, power, store biceps og man får sgu lyst til at sætte sig foran brændeovnen, mens sneen falder udenfor. I munden er det lidt på samme måde ... men egentlig meget elegant og uden vinen bliver for opulent eller porno. Det har ganske vist en god portion frugtsødme, er fyldig, blød og cremet, men har også lidt sort-te bitterhed, blide og føjelige tanniner og smager bare godt, så dermed glad, kraftfuld og fin comfortvin."
WineWherEver 92 Point
"Med Ranch 32 ved man at man får vin med masser af kapow. Også her, og oven i købet i en moden udgave. Vinen har haft tid nok til at samle sig og folde sig ud. Mørke frugter, frugtfylde, urter, bitterhed og blødgjorte tanniner. En generøs vin i god balance."
Mad & Monopolet 92 Point
"100 % Cabernet Sauvignon, masser af power, varme i en letdrikkelig vin - what's not to like? Ikke meget, den fungerer nemlig glimrende. I næsen har den masser af mørke bær, vanilje, eg, blomme og chokolade. I munden er den fyldig, rund og har masser af frugtsødme. Passer perfekt til tunge retter eller grill."
Anmeldelser
- Mad & Monopolet
- WineWherEver
- Houlberg Vin
- Din Vin Guide GOD KØB
Info
Type | Rødvin |
---|---|
Årgang | 2016 |
Land | USA |
Region | Californien |
Drue | Cabernet Sauvignon |
Alkohol | 13,5% |
Fadlagring | 12 mdr. |
Størrelse | Helflaske 75 cl. |
Vinens karakter | Tør |
Leveres i | Kasse med 12 stk. |