
Quinta Sardonia QS2 WWF Magnum
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
Magnum udgave i smuk gaveæske af Qs2, den dejlige anden vin i det projekt, som Peter Sisseck søsatte sammen med Jerome Bougnaud tilbage i 1998. Selvom Peter er nu over alle bjerge lever projektet videre i bedste velgående, og vinene bærer stadig i en hvis udstrækning Peters signatur.
Her i denne 8. årgang er der tale om en vin der for op mod 60 procents vedkommende er fremstillet af frugten fra den anden blomstring fordi temperaturen pludselig faldt til minus 5 grader i de tidlige morgentimer den 28. april og beskadigede alle de vinstokke som allerede var sprunget ud. Heldigvis forløb den anden blomstring fint og efter en lang og ikke alt for varm sommer var det eneste man manglede inden høsten lidt vand. Så ville alt blive perfekt. Det fik man så rigeligt. Den 29. september kom den første efterårsstorm flyvende og de følgende 5 dage faldt der mellem 70 og 88 mm. regn i Villabaiiez og Sardon de Duero hvorefter man tålmodigt måtte vente med at høste indtil vandstanden i druerne var nogenlunde normaliseret. høsten startede så småt den 11. oktober og den 23. blev de sidste plukket.
Vinene fra de forskellige parceller er gæret hver for sig uden brug af fremmede gærstammer og for at kompensere for følgevirkningerne af den ekstra blomstring og regnen lige før høsten har man valg at arbejde med mellem 10 og 30% hele drueklaser i de forskellige partier. Herefter er vinen modnet i 14 måneder for 85%’s vedkommende på franske barriques (85% nye, 15% brugt 1 eller 2 gange) og for 15%’s vedkommende i æggeformede betonfade. Den endelige vin er herefter sammenstukket klaret med æggehvider og tappet på flaske efter en let filtrering i januar 2015.
Resultatet er blevet den hidtil mest elegant udgave af denne vin selvom den kommer med mere end 15% alkohol. Der er fin intensitet og et nærmest parfumeret udtryk med masser af modne brombær og solbær der bliver suppleret af kanel og andre krydderier fra fadlagringen. Indledningsvis sødmefuld og qua de silkeagtige tanniner nærmest kærtegnende inden den underliggende frugt presser sig på og sørger for at friskheden og balancen er intakt.
Særdeles velegnede til f.eks. en lammebov braiseret med oliven og chorizo, en mør saftig ribeye med bearnaise eller skiver af rosa stegt kalvelever serveret med en sauté af svampe, løg og bacon.
Anmeldelser
- Vivino 4.0/5
Info
Type | Rødvin |
---|---|
Årgang | 2017 |
Land | Spanien |
Region | Castilla y Leon |
Drue | Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Merlot, Petit Verdot, Syrah |
Alkohol | 15,0% |
Fadlagring | 12 mdr. |
Størrelse | Magnum 1,5 ltr. |
Vinens karakter | Tør |
Leveres i | Gaveæske med 1 flaske |