Montecastro Cosecha Ribera del Duero 2020
- Køb 1 for 245,00 DKK pr. styk.
184,95 DKK pr. stk. i mixkasse
Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
Vi er nået til den 9. udgave af den spændende rødvin fra Bodegas Montecastro siden Carlos de la Fuente blev indsat som vinmager i 2012, da Hacienda Monasterio erhvervede aktiemajoriteten, og vi tør godt kalde det Carlos sammen med Guillermo Laguna og Francisco Núñez Moreno har stået i spidsen for, for en smuk forvandling.
Carlos erfaring kommer blandt andet fra hans tid sammen med Peter Sisseck, som flere gange har krediteret Carlos for at være blandt de mest talentfulde vinmagere i Ribera del Duero, og denne 2020'er lægger sig smukt i slipstrømmen af de senere års meget velproportionerede og anmelderroste vine.
Tempranillo spiller den altdominerende hovedrolle, men omkring Cabernet Sauvignon og Merlot bliver stadig inviteret med til festen, for, som Carlos udtrykker det, ”at raffinere profilen”. Der høstes fra vinstokke, der blev plantet i 2002 på 5 forskellige højt beliggende parceller (860-923 m.o.h.), som lige fra starten har været kultiveret uden kunstvanding og efter økologiske principper, om end man endnu ikke har fundet det opportunt at ansøge om (og betale for) de officielle stempler.
Druerne plukkes i hånden i de tidlige morgentimer med en sortering allerede i vinmarken, og fremme på vingården fjernes hovedparten af stilkene, men de sidste år har en del af de smukkeste hele drueklaser også fået lov får lov til at komme med op i det rustfri stål og cementtanke, hvor de forvandles til vin uden tilsætning af fremmede gærstammer. Herefter følger 16 måneder på nye, en og to gange brugte franske fade hovedsageligt fra Allier. Vinen omstikkes adskillige gange undervejs, og til sidst tappes den endelige cuvée på flaske uden klaring og filtrering.
Som vanligt en farverig, men bestemt ikke overekstraheret vin med dejlig duft af brombær, blåbær, mørke kirsebær, vanilje og lakrids med undertoner af friske urter, der smukt balancerer fylden og det relativt høje alkoholindhold. Saftig og insisterende, men ikke trættende.
Prøv den sammen med retter hvor velkrydret, mørt og saftigt kød er i centrum. For eksempel en braiseret lammebov med løg, chorizo, oliven og stegte artiskokker.