Mirando Al Cielo Syrah/Garnacha Organic
- Køb 1 for 99,95 DKK pr. styk.
70,00 DKK pr. stk. i mixkasse
Bland din egen mixkasse af forskellige vine.
Du mangler stk. for at have blandet en kasse.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
Denne vin kommer fra vingården Aylés, der råder over mere end 3.000 hektar jord, hvoraf 50 hektar er vinmarker beplantet med druer. Vingården er beliggende i Cariñena, som er et godt spansk område, hvor der bliver produceret vine af høj kvalitet. Vinmarkerne er beliggende i 400-800 meters højde, og klimaet er karakteriseret ved varme somre og kolde vintre. Vinmarkerne blev beplantet i 1994, og i 1998 blev vineriet bygget.
Vingården Aylés har siden 2010 været klassificeret som Vino de Pago eller D.O. Pago. Denne klassifikation blev indført i 2003 af det spanske parlament og gives ikke til et helt område, men derimod til individuelle vingårde/vinmarker, der opfylder bestemte krav, hvoraf et af dem går på, at der kun må bruges egne druer i vinene.
Ejerne har lavet denne vingård som et prestigeprojekt, hvor penge ikke har spillet nogen rolle. Meningen er at producere det bedste, der overhovedet er muligt i regionen. Alt; beplantning, høst, gæring, lagring og aftapning sker efter de mest moderne principper.
Denne rødvin er produceret af druerne Syrah og Garnacha, der er organisk dyrket i 650-700 meters højde i Spanien. Druerne er høstet om natten for at sikre, at druerne høstes ved passende temperatur, og vinen har været lagret 4 måneder på franske egetræsfade.
Det er en velafbalanceret vin med intens rubinrød farve med et lilla skær samt delikat frugtduft. Vinen byder på en elegant fugtsmag med lækre noter af sorte kirsebær, hindbær, kakao og vanilje, god fylde, tilpas syre samt en lang og behagelig eftersmag. Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til tapas, buffet, lam, oksekød og oste.