Hvilken vælge vin skal jeg vælge til maden?

Hvis du nogensinde har stillet dig selv det spørgsmål, så giver vi dig her 6 grundregler, som gør valget lidt lettere næste gang.


Der findes ikke noget endeligt svar på, hvad der ”rigtigt” og hvad der er ”forkert". Men her får du nogle retningslinier og tommelfinger- regler, der gør det lettere at finde en sammensætning, hvor vin og mad følges ad i harmoni. 

Det mest banale du skal huske er, at maden ikke må overdøve vinen og vinen ikke må overdøve maden, og grundlæggende er der seks regler man skal huske. 

• Lette retter - lyse vine 
• Kraftige retter - kraftige mørke vine 
• Krydrede retter – fyldige kraftige vine 
• Fede retter - vine med god syre 
• Søde retter – søde vine 
• Saltede retter – vine med let druesødme 

Så er det naturligvis ikke ligegyldigt hvilken rækkefølge man serverer de enkelte vine i. Man begynder altid med de letteste vin og afslutter med de kraftigste.

Når man taler om den "almindelige" 3-retters fest middag, så kan den typiske begynde med en festlig aperitif. Aperitiffen skal skærpe appetitten, ”åbne” ganen og gøre dig klar til middagen. Aperitiffen kan f.eks. være en Cremént eller en let mousserende vin med frugtsmag. 
Se vinforslag! 

Forretten
Vinen til forretten afhænger af menuen. Serveres der skaldyr (rejer, hummer og muslinger) må hvidvinen ikke være for dominerende. Her kan anbefales en let riesling. Alternativet kan være at god mousserende vin – eventuelt lade en tør aperitif gå videre til forretten.

Serveres der lys mager fisk som f.eks. søtunge og pigvar anbefales en let Sauvignon Blanc, hvorimod kraftig hvidvin med god syre lavet på Chardonnay – druen anbefales til fed fisk som laks. Og husk hvidvin skal serveres kold, så vent med at hælde det første glas op til gæsterne har sat sig til bords. 
Forslag til hvidvine 

Hovedretten
Efter forretten er det tid til at få kød på bordet. Står menuen på kalv, gris eller lam er der et bredt favnende udvalg af vine, der kan passe til. Her kan man foreslå oversøisk Cabernet Sauvignon fra eksempelvis Argentina eller Chile, Chianti fra Toscana eller Rhône vine kan også anbefales. Er der tale om oksekød eller vildt kan man med fordel vælge en vin med styrke og kraft, som for eksempel vine fra Bordeaux, Rioja, Barossa Valley i Australien, eller en kraftig Malbec fra Argentina. Det anbefales at rødvin serveres ved ca. 16-18oC. 
Se forslag til rødvine

Desserten
En god middag sluttes oftest af med en dessert. Desserter kan være meget søde som chokolade mousse kræves en meget sød vin, som for eksempel sød vin á la Sauterne eller Portvin, gerne Vintage. Til Mindre søde desserter som frugttærter, eller ostekage anbefales kræves en mindre sød vin som f.eks. Muscat de Rivesaltes, Muscat D´Asti eller lignende. 
Se vores udvalgte af dessertvine 


Vin til frugt og nødder er grundreglen søde vine til søde frugter og syrlige vine til syrlige frugter. Serveres der ost - kraftige vellagret oste eller blåskimmel vil portvin være et godt valg. 

Til slut får du lige en lille idé om, hvor meget man skal beregne per ret. 
• Velkomstdrik/aperitif: 1 glas
• Forret: 2 glas hvidvin 
• Hovedret: 3 glas rødvin 
• Dessert: 1 glas dessertvin 

Rigtig god fornøjelse :-) fra Lars & Megavin teamet

Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?