Ronco di Sassi - Appassimento - 99 p. Luca Maroni

Italiensk frugtbombe på tørrede druer - 15 %

En vildbasse af en rødvin fra hælen i det karakteristiske støvleland. Fløjlsblød med masser af lækker mørk moden frugt i smagen.

Ronco di Sassi Primitivo IGT Puglia Appassimento har en smuk dybrød farve i glasset. Duften er indtagende med rød frugt, rosiner og kirsebær.

I ganen udfolder vinen sig med al sin charmerende arrogance, fascinerende og moden med tydelige tegn fra lagringen på egetræsfade. Ronco di Sassi Primitivo IGT Puglia Appassimento vil med sin karakter og personlighed efterlade et sikkert aftryk i din bevidsthed.

Druerne til Ronco di Sassi Primitivo IGT Puglia Appassimento høstes i den syditalienske provins Puglia. Puglia strækker sig mellem Taranto Golfen og Adriaterhavet i den yderste del af ”hælen” i den italienske ”støvle”.

De modne druer høstes ikke, men efterlades på vinstokkene, så modningen fortsætter her. Efter ca. 15 dage er druerne overmodne og tørret på vinstokkene. Dette giver en topfyldig fløjlsblød rødvin.

Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved kontrolleret temperatur for at beskytte druernes karakteristiske og komplekse aromaer. Efterfølgende modner vinen på egetræsfade i nogle måneder.

Området har i årtusinder kædet Italien sammen med Grækenland og Orienten og båndene til antikkens Grækenland ses fortsat i området. Naturen i Puglia er barsk, men smuk.

Området nyder godt af klimaet omkring Middelhavet med lune vintre og varme, fugtige somre. Jordbunden, der består af kalk og sand, gør området særdeles velegnet til vindyrkning.

Et super valg til de kraftige kødretter eller intens simremad.

Serveringstemperatur: 16-18°C. 

Alderskontrol
For at handle hos megavin.dk skal du være over 18 år.

Er du over 18 år gammel?