Bodega Ovidio Garcia, Crianza - 91 p. Parker

På lager
SKU
Bodega Ovidio Garcia, Crianza - 91 p. Parker
levering 1-3-dage
Før 110,00 DKK 69,95 DKK Ved 6 stk.
  • Køb 1 for 110,00 DKK pr. stk.
  • Fri fragt fra 499,-
  • 14 dages fuld returret
Beskrivelse

VinAvisen
"Parker har givet denne meget flotte rødvin 91 point. Vi er helt i top med fem point. Dette er en meget flot, afrundet og lækker rødvin, syv år gammel og stadig ungdommelig. Ren frugtsmag, der holder sig hele vejen igennem, fin krydring, vanille ..."


En spændende Crianza fra det lille område Cigales i Nordspanien. Masser af saft og kraft og alligevel en fin elegant vin. Absolut et bekendtskab værd.

Det lille vinområde Cigales er beliggende lidt nord for byen Valladolid, som er hovestad i provinsen Castilla y León. Denominationen Cigales er af nyere dato. Den blev oprettet som Denominación de Origen (DO) i 1991.

Området gennemskæres af floden Pisuerga, og markerne ligger gennemsnitligt i 750 højdemeter. Området har kontinentalt klima med lange varme somre og kolde vintre, dog med stor påvirkning fra Atlanterhavet.

Somrene bliver varme, og de høje dagtemperaturer giver ofte vine med høj alkohol. Området er især kendt for at producere rosévine, men rødvin fra Cigales er på vej frem og især Cigales Crianza-vine har potentiale og er virkelig et bekendtskab værd.

Ovidio García er kendt for at producere højkvalitets vine med karakteristika. Ovidio Garcías filosofi er at ”nurse” og dermed få den optimale kvalitet ud af vinstokkene, som har været i familiens eje i mange år.

Vineriet råder over 18 ha vinmarker, og vinstokkene er mellem 20 og 100 år gamle. Det maksimalt tilladte høstudbytte for D.O. Cigales er 7000 kg/ha, og Ovidio. García høster gennemsnitligt 5000 kg/ha.

Tempranillo-druerne til Bodega Ovidio García Crianza Cigales D.O. høstes fra vinstokke, som er 60 til 80 år gamle, hvor høstudbyttet er 2500 kg/ha. Der anvendes ingen pesticider, og druerne høstes i kasser à 40 kg ved håndkraft for at skåne druerne mest muligt.

Herefter bringes de til vineriet, hvor de behandles efter traditionelle forskrifter. Gæringen foregår helt naturligt, skallerne udblødes i mosten i 25 dage ved 28°C. Inden aftapning modner vinen i 14 måneder på fransk, amerikansk og ungarsk eg.

Man overraskes i glasset af den smukke kirsebærfarvede vin med fine aftegninger. Duften er fuld af modne bær med en smule brændt eg samt lidt kaffe og vanilje. Smagen er rig på frugt med en smule krydderi fra lagringen på eg. Bodega Ovidio García Crianza Cigales D.O. har en dejlig lang eftersmag, der viser en vin med en flot harmonisk struktur.

Server vinen ved 18°C og dekanter den gerne 20 minutter inden servering. Vinen passer især godt til vildt eller andre kødretter eller til et udvalg af oste. 

Anmeldelser

  • Robert Parker 91 point
  • VinAvisen

Info

Type Rødvin
Årgang 2009
Land Spanien
Drue Tempranillo
Alkohol 14,5%
Størrelse Helflaske 75 cl.
Vinens karakter Tør
Leveres i Karton med 6 stk.