Aponte Plus Winemaker's Private Collection - Top vin 2018
- Køb 1 for 1.000,00 DKK pr. styk.
- 0-498kr. (49kr.) | 499-998kr. (19kr.) | Fri fragt 999,-
- 14 dages fuld returret
APONTE + 2018 er på alle måder en unik vin, som udelukkende produceres i helt exceptionnelle årgange. Sidste gang var i 2008.
Der er tale om en vin med druer der er håndhøstet fra udvalgte parceller af vinmarker der er over 100 år gamle. I selve vinprocessen er der ikke sparet og alle tiltag er blevet brugt for at producere en fantastisk vinoplevelse.
APONTE+ har således også opnået exceptional modtagelse fra anerkendte vinskribenter og i internationale konkurrencer. Den har scoret hele 97 points & Platimum i Decanter hvor vinen ligeledes blev udvalgt som den bedste vin blandt 700 vine. De danske vinkritikere er ligeledes begejstrede og har givet vinen hhv 98 og 96 points, bl.a. med kommentaren ”FÆNOMENALE APONTE+”
Dette er en vin der er skabt til at blive nydt, enten alene eller i selskab med familie og venner der virkelig værdsætter en helt exceptionel vinoplevelse.
At åbne denne rødvin er allerede en ceremoni. En fascinerende farve – dybrød rubin i høj intensitet. En intens harmoni breder sig af rød frugt og eukalyptus, under en melodi af elegante aromaer af vanilje og kokos, som når et afsluttende crescendo af sorte frugter og lakrids.
Munden fyldes med en følelse af velbehag. Varm, fløjlsblød og intens. Der dukker krydrede noter op, skovbund, minder om tobak og kokos. Det er en fremragende vin, lavet på Toro regionens lokale drue, men helt universel i sin enestående karakter.
Aponte+ er perfekt til simreretter og traditionelle kødretter, fisk, stegt fjerkræ og kan særligt anbefales til desserter med chokolade, bagværk og søde sager.
98 Point FÆNOMENALE APONTE PLUS - Flaskehalsen
"Det her er noget ganske særligt. Lad det være sagt med det samme. Vi er i Toro-området, der er blandt de eneste i Europa, hvor alle marker ikke blev ødelagt af vinlusen i slutningen af 1800-tallet. Tempranillo-druerne, som her kaldes Tinta de Toro, er derfor ekstra potente, og de har mange steder nået en alder, hvor der kommer ganske få druer, der til gengæld får en usædvanligt intens smag. Og i denne vin afsløres det, at man også kan skabe en magisk elegance, selvom smagen er så intens.
Det mærkes på denne Aponte Plus, der er en vin, der kun produceres i de årgange, hvor høsten er helt perfekt til det. Efter at have ventet i 10 år, kunne vinhuset endelig konstatere, at betingelserne var perfekte igen i 2018, og siden har denne usædvanlige vin fået al den kærlighed, den kunne tænke sig. Med 24 måneders fadlagring og og masser af tid i vinhusets kælder, har Aponte Plus opnået en stil, der har al den intensitet og power, jeg forbinder med Toro, men på en flot, dyb og insisterende måde. Hvor Toro-vine nogle gange blæser al deres power afsted fra start, så er det som om, at Aponte Plus holder lidt igen, og at den kun slipper lige præcis den mængde nuancer afsted af gangen, som man som vinnyder kan nå at håndtere. På den måde bliver det en langstrakt oplevelse, hvor hver enkelt slurk fortsætter i en uendelighed med at udføre en opvisning i balancen mellem syre, krydderi, frugtpower og helt bløde og smooth tanniner.
Er den så pengene værd, sådan en 1000-kroners-basse? Det kommer fuldstændig an på, hvem du er. For du skal være parat til at give ubetinget opmærksomhed til den, hvis du skal have alle nuancerne med. Og du skal nyde eksperimentet med at åbne vinen, smage et par slurke, vente en time. Smage igen – mærke hvordan den har udviklet sig. Og så videre. Gør det i fællesskab med et par gode venner – og put pengene i en vin som denne, i stedet for at rende i byen og spilde dem på et par store fadbamser. (Det kan også have sin charme – men hver ting til sin tid).
Det ville være synd at åbne den og bælle et par glas til flæskestegen med rødkål og tyttebær-befængte æbler. Det her er en vin, der skal nydes, og som skal have lov at være i centrum. Hvis du ikke er klar til det, så er den bestemt ikke 1000 kroner værd – for så giver du den ikke de rette betingelser til at leve op til sit prisskilt.
Så ja – Aponte Plus er sit tunge prisskilt værd, hvis du køber den for at nørde igennem. Hvis du køber den show-off, men ikke gider bruge kræfterne på at smage og behandle den ordentligt, så vil du nok blive skuffet."
6/7 + 96 Point Houlberg’s Vinblog
WAUW det dufter fremragende ... mere komplet, ikke helt så sød som Crianza'en, men langt mere balanceret med noget ædeltræ af teak, mahogni, nødder, kaffebønner, sød tobak, chokolade, blomster og en mørk frugt af solbær, blåbær og blommer. Virker balanceret, veldoseret og -komponeret ... lækker og overlegen.
Det smager også fremragende ... også meget velafbalanceret, cremet, blød og alligevel med en poleret nerve. Vinhuset beskriver selv smagen som sensuel og flydende musik, hvilket giver meget god mening, for vinen har en varm, let nøddet og smuk syre, godt bid og en mørk frugt af solbær, brombær og blommer suppleret med bløde, runde og velpolstrede tanniner ... 96 point.
Anmeldelser
- 97 Point & Platinum I Decanter
- No.1 - Best in Show I Decanter – Blandt 700 Tempranillo vine
- Guia Penin
- FÆNOMENALE APONTE PLUS - Flaskehalsen
- Din Vinguide
- Houlberg’s Vinblog
- Flaskehalsen - TOP 5 AF ÅRETS STØRSTE RØDVINE
Info
| Type | Rødvin |
|---|---|
| Årgang | 2018 |
| Land | Spanien |
| Region | Toro |
| Drue | Tempranillo |
| Alkohol | 14,5% |
| Fadlagring | 24 mdr. |
| Størrelse | Helflaske 75 cl. |
| Vinens karakter | Tør |
| Leveres i | Trækasse med 3 stk. |